Warsaw 2.8 ºC
Kontakt os

smaki dk2.png

Det polske køkken bygger på mangfoldighed.

Der er stor forskel fra nord til syd og fra øst til vest, og udvalget af smagsoplevelser er simpelthen overvældende. Kulinarisk mangfoldighed er en af Polens største skatte. Find de bedste byer for madinteresserede, og begynd at planlægge din næste lækre tur i dag!

Klik her for at få mere at vide, hvis du synes, at det polske køkken lyder interessant!

Vælg en af disse byer, hvis du gerne vil vide mere om det typiske polske køkken: Gdańsk, Łódź, Katowice, Kraków, Poznań, Warszawa, Wrocław.

Gdańsk

Кatowice

Кraków

Łódź

Poznań

Warszawa

Wrocław

moloSV.jpg

(DA)Tricity – afslapning med stil

Trójmiasto – også kaldet Tricity eller de tre byer – forener badebyens glæder med moderne storbyliv. Her kan man sole sig på stranden, gå på fashionable restauranter og slappe af med spa-og wellness.

 Trójmiasto er en metropol bestående af tre byer – romantiske Gdańsk, livlige Sopot og moderne Gdynia. Hver by har sin helt egen unikke atmosfære, der også afspejles i deres gastronomi. De fleste kokke bruger årstidens og lokale produkter som basis for deres idéer. Prøv for eksempel kasjubiske jordbær, svampe og oste samt den lokale honning fra nærliggende bigårde.

Molen i Sopot

 Dette er et af de mest populære rekreative områder i Polen. Når man går på polen, kan man tydeligt både mærke og høre de hyggeligt knirkende træplanker. På vejen møder man nysgerrige måger og luksuriøse yachter, som ligger og vugger blidt i marinaen. Og hvis sulten melder sig, kan man besøge restauranten midt på molen. Her serveres blandt andet en skøn morgenmad, pasta, og frisk fisk

Gdynia-ryby-Piwna 47.jpg

Mad med kærlighed og respekt

 Indbyggerne i Trójmiasto er kendt for deres kærlighed til mad. I slutningen af juni holdes der Slow Fest i Sopot. På den ene side af et langt bord sidder kokke og lokale producenter og på den anden side sidder folk, der elsker god mad. Det er også muligt at købe ind på økologiske markeder hele året rundt.

 På grund af deres respekt for mad begynder restauranterne mere og mere at følge filosofien om "nul spild". Kokkene konkurrerer om at opfinde de mest unikke løsninger til at undgå spild af produkter. Derfor er der er stort udvalg af olivenolie med smag, kryddersmør og endda "spiselig jord" i form af sprød topping. 

Spa-afslapning

 Pommern er fuld af steder, hvor både krop og sjæl kan få et løft. Alene i Sopot er der mindst et dusin steder, der er et besøg værd. Her er der elegant indretning, moderne metoder og professionel service. De kan blandt andet byde på fugtende og opstrammende behandlinger, massage, kropspeeling samt saunaer, jacuzzier og swimmingpools på taget med havudsigt. Det kan være svært at vælge, men man kan helt sikkert finde noget, der gør, at man med glæde kommer igen og igen.

Abonner på vores nyhedsbrev