Warsaw 0 ºC
Kontakt os
Geopark Kielce

På grund af sine fire beskyttede, geologiske reservater, der ligger helt inde i byen, betragtes Kielce, som et sted med særlige geologiske kvaliteter. Mest berømt er Kadzielnia-reservatet, der er etableret i et tidligere stenbrud. Her findes talrige, bevarede fossiler af koraller, blæksprutter, og en pansret fisk, som er enestående i verden, samt brachiopoder.

Du kan også se interessante tektoniske og mineralogiske fænomener og karstlandskabet, samt 26 huler. Dette bemærkelsesværdige sted kan også prale af sit eget amfiteater, der ligger malerisk mellem klipperne.

Det geologiske reservat Slichowice, der blev etableret for at bevare et stenbrud, er et interessant eksempel på den hercyniske foldnings indflydelse på Swietokrzyske-bjergene og et synligt eksempel på de typiske og stærkt kuperede kalkklipper. Du kan også opleve en interessant geologisk profil med foldede klipper.

Reservatet Wietrznia ligger i den østlige ende af Kadzielnianskie-bjergene. Her kan du se kalksten fra øvre devon med lag af variabel tykkelse, der indeholder rester af brachiopoder, koraller, snegle, muslinger, trilobitter, liljer og pansrede fisk.

Reservatet Biesak-Bialogon er omgivet af skov og er det mindste af de fire reservater, der findes i byen Kielce. Det er også værd at besøge på grund af sine bevarede ordovicium- og kambriumklipper, der afspejler en masse interessante, tektoniske fænomener.

 

 
Abonner på vores nyhedsbrev