Warsaw 1.1 ºC
Kontakt os

Natur

WLKP1170.jpg



Puszcza Bialowieska
er en enestående naturperle, som er kendt i hele Europa. Den sidste naturlige lavlandsskov på kontinentet er blevet anerkendt med optagelse på listen over biosfærereservater og UNESCO’s liste over verdens naturarv.
Vi har også flotte bevarede løvskove (Puszcza Kampinoska) og fyrre- og bøgeskove i Swietokrzyskie-Bjergene. Puszcza Romincka-Skoven i Mazuria rummer tajgalignende områder, mens Tucholskie-Skovene indeholder en klynge på 4.000 taks, som ikke bliver overgået andre steder i Europa. Det ældste af træerne er 600 år gammelt. Desuden er der i nærheden af Stettin den smukke, lyse skov Puszcza Bukowa.

Polen er også berømt for sine moser og sumpe, herunder Biebrza-Dalen med det største område af lavtliggende tørvemoser og sumpdalen Narew, Europas eneste indlandsdelta, der set fra oven ligner en løst flettet fletning. Der er kun én anden flod som denne i verden: Okawango-Floden i Afrika.

Biebrza-Sumpene er et fugleparadis, der er kendt over hele verden. Den er hjemsted for 271 arter, herunder nogle truede arter som vandsanger og pibekrave, der er kendetegnet for Biebrza Nationalpark.

Biebrza-Dalen findes på listen over verdens mest værdifulde vådområder og er beskyttet i henhold til Den internationale Ramsarkonvention. Andre enestående steder er søerne Luknajno, Oswin, Swidwie og Karas, de unikke små søer i Stawy Milickie og hele Slowinski Nationalpark.

Vand er en af Polens største rigdomme. Den ofte oversete dronning, Wisla, er den sidste af de store europæiske floder der ikke er blevet helt reguleret.

Mazuria, Suwalki-Regionen, Kasjubien og Drawskie, Wlodawskie og Lubuskie søområderne er rige på vand, fulde af skatte, som de safirgrønne lobeliesøer i Tucholskie-Skovene, den orange sø Lubygosc i Kasjubien, malakitsøen Jaczno nær Suwalki og Radunsko-Ringen, der er elsket af kanosejlere og består af 10 postglaciale kanalsøer, der tilsammen har form som en halskæde.


Karkonoski/Stolowe Nationalpark
Har du besøgt de polske bjerge ? Vandrere bliver budt på Polens meget varierede bjerglandskab med både høje og lave bjerge. I dag inviterer vi dig til at besøge Stołowe-bjergene (Taffelbjergene) og Karkonosze-bjergene. Begge er også...
Woliński og Słowiński Nationalpark
En ferie ved den polske kyst er oplagt for alle, der elsker strandlivet. Polen har ca. 770 kilometer kystlinje med skønne brede sandstrande! Når du vælger at holde ferie ved Østersøen, har du også mulighed for at opleve urørt natur...
Abonner på vores nyhedsbrev