Warsaw 3.9 ºC
Kontakt os

Arkæologiske lokaliteter

krzemionki.jpg


Længe før stenalderjægerne dukkede op i det område, som nu udgør Polen, var landet en sumpet, grøn slette, hvor dinosaurerne græssede. Den mest berømte er ”Silesaurus Opolensis”, der betyder ”Den schlesiske øgle fra Opole”, en af de ældste, kendte reptilarter i verden, som levede for mere end 230 millioner år siden i Krasiejow!

Vil man vide mere om de tidligste perioder af Polens historie, vil det være en god ide at begynde med at besøge Det mineralogiske Museum i Szklarska Poreba. De ammonitter, fossiler, dinosauræg og meteorstykker, der er samlet her, er som elementer til en fascinerende biografi over Jorden.

Polske huler og grotter er arkæologiske skattekister. Det chokkerende vidnesbyrd om stenaldermenneskenes kannibalmåltider er blevet afsløret i Maszycka-Hulen, skeletrester fra bjørne, der levede i huler, er blevet opdaget i Niedzwiedzia-Hulen, og verdens ældste boomerang, lavet af mammuttand, blev fundet i en grotte i Oblazowa.

De stammer, som levede i Polen, tilhørte ikke de slaviske folkeslag. De har efterladt sig hele landsbyer som Biskupin, Truso og Ostow Lednicki, der bliver anset for at være Piast-Dynastiets vugge, miner som i Krzemionki Opatowskie og steder med religiøs betydning som i Sleza, St. Annas Bjerg og Wzgorze Wisielcow. De mange bevarede bopladser er genstand for stor arkæologisk interesse.

Sporerne af Polens rige fortid er særligt synlige på gravpladserne. For eksempel begravede Youvingian-Stammen, som engang levede i Suwalki-Regionen, deres døde i gravhøje.

Mens goterne vandrede rundt i Polen, efterlod de sig nogle mystiske stencirkler i blandt andet Odry og Wesiory, samt en smuk samling af genstande, som blev fundet i Hrubieszow-Dalen, og som i dag kan ses på Det kommunale Museum i Zamosc. Vandalerne efterlod vidundere fra Det romerske Imperium i kongegrave, som i 1937 blev opdaget i Wroclaw.

De mest betydningsfulde arkæologiske fund ender på museum. En guldkrone med små ørne, som er en del af den såkaldte Sredzki-Skat og tidligere blev opbevaret i magasinerne på Nationalmuseet i Wroclaw, er nu udstillet i Sroda Slaska. Men for at se et af de mest sensationelle fund, der er gjort på polsk jord, Den skytiske guldskat fra Witaszkowo, må du rejse til Berlin!

Krzemionki – flintstensmine fra stenalderen
Den neolitiske flintstensmine er et fortidsminde, som er enestående i Europa. I terrænet findes en guldgrube af stribet flint fra bondestenalderen. 
Biskupin – En mere end tusind år gammel bebyggelse
Biskupin er en befæstet ølandsby, som blev anlagt omkring 700 f.Kr. af en stamme, der tilhørte Lausitzer-Kulturen.
Arkæologisk lokalitet med stendysser
I nærheden af en landsby tæt på Czersk i Tucholskie-skoven findes en af Polens vigtigste arkæologiske lokaliteter med stendysser. 
Abonner på vores nyhedsbrev