Polen
Din ultimative guide til et uforglemmeligt rejseeventyr
Oplev Polens fortryllende skønhed og rige historie. Det er et land, som tilbyder et hav af oplevelser for alle rejsende. Den polske kyst er kendetegnet af betagende strande og charmerende kystbyer, mens byerne inde i landet som f.eks. Warszawa og Krakow byder på en unik blanding af charme fra gamle dage og moderne raffinement. Vil du have et adrenalinkick, kan du vandre gennem de majestætiske Tatrabjerge eller cykle gennem det pittoreske landskab. Vil du hellere slappe af, kan du hengive dig til Polens anerkendte spa- og wellnessfaciliteter. Fordyb dig i Polens fascinerende kulturarv ved at opleve landets museer, gallerier og festivaler, som udstiller traditionel folkekunst og nutidige designs. Uanset om du higer efter eventyr, afslapning eller kultur, giver Polen dig de bedste rammer for en uforglemmelig rejse.
KYST
Fra strande til spabade og uspoleret natur - oplev Polens kystperler
Stik af til Polens Golden Coast, hvor du får den perfekte blanding af afslapning og eventyr. Den smukke kystlinje strækker sig over 510 km, og her kan du opleve uendelige strækninger med hvide sandstrande og betagende naturlandskaber. Leder du efter et fristed ved stranden, en pause i byen eller en foryngende spa-weekend? Polen har det hele. Book din ultimative kyst-getaway her og nu!
Oplev Tri-city: Den perfekte sommer-getaway til Polens pulserende kystbyer
Gdańsk er en by, der er gennemsyret af mange tusinde års historie med en pittoresk gammel bydel, museer og butikker.
Gdańsk har flere fantastiske strande, bl.a. Stogi Beach, Brzezno Beach og en 11 km lang strand på øen Sobieszewska, der ligger lige i nærheden.
Sopot er et populært spot for solbadning og svømmeture, og der er masser af restauranter, barer og caféer i nærheden. Du kan også leje en solstol eller parasol, så du i fulde drag kan nyde den imponerende panoramaudsigt over havet og kysten fra den 511,5 meter lange mole i Sopot. I år fejrer Sopot sit 200-års jubilæum som spa-resort!
Gdynia er den mest solrige by i Polen, og her kan du se frem til skulle nærstudere den moderne arkitektur, betragte de majestætiske skibe sejle langs hovedpromenaden eller opleve havets vidundere på det offentlige akvarium/havmuseum. Byen har adskillige smukke strande, bl.a. Orlowo-stranden, som ligger i den nordlige del af byen. Stranden er kendt for sit krystalklare vand og smukke klippeformationer, og det er et populært spot for snorkling og dykning.
Hel - et strandparadis
Dette strandparadis ligger på en pittoresk halvø tæt på Tri-city. Nyd de betagende udsigter over Østersøen og Puckbugten, mens du slentrer langs strandene eller besøger det gamle fyr. Hel tilbyder de perfekte rammer for windsurfing og kitesurfing, og du kan leje udstyret på stedet. Nyd de farverige både sejle ud på havet, og se dem vende tilbage med friskfangede fisk, som du kan købe direkte fra bådene.
Ustka - spektakulære strande
Oplev betagende strande med 30 meter høje klipper i Ustka, Polen. Tag en pause i de fredfyldte sidegader, på kursteder eller i de tætte fyrreskove. Snup en dukkert i havet eller et mudderbad i spaen. Besøg Baltic Art Gallery eller Mineralogimuseet, hvor du kan nyde synet af Polens største krystal.
Bliv født på ny i Kołobrzeg - et centrum for de polske spa-resorts
Med over 20 hoteller at vælge imellem får du her det perfekte sted til selvforkælelse, når du har brug for et luksuriøst break hen over sommeren. Kurstederne er placeret i den nordlige del af byen, mens saltminerne i området bidrager til en luft, som er rig på jod, jern og mangan. Når du indånder luften, kan det have en positiv indvirkning på dit helbred.
Świnoujście - spa, kultur og uberørt natur
Nyd spasteder, kultur og natur i Świnoujście. Lavvandede, brede strande med varmt vand om sommeren. Mineralkilde-baserede spabade, koncerter, festivaler og teater. Eventyrlige aktiviteter som f.eks. vandreture, cykling og kajak.
BYER
Byer, der er værd at besøge
Fra den historiske juvel Kraków til moderne bekvemmeligheder i Gdańsk, den genopbyggede hovedstad Warszawa, charmerende Wrocław, det kulturelle centrum Poznań, tekstilindustribyen Łódź og Zakopanes vidunderlige vinterlandskab. Alle byer har deres egen historie, arkitektur og seværdigheder. Opleve middelalderborge, pragtfulde museer, udendørsaktiviteter, det lokale køkken og pulserende kulturoplevelser.
Warszawa: Smuk i al sin mangfoldighed
Det moderne Warszawa er en pulserende metropol, hvor historie møder den nyeste teknologi, samtidskunst og arkitektur. Polens hovedstad byder på masser af muligheder og attraktioner, der gør det muligt for alle at lære Warszawa at kende på deres helt egen måde. Byens mangfoldighed er en perfekt metafor for den rejse, Polen har gennemgået i de seneste mange århundreder. Warszawa er en by med kontraster - mellem glitrende skyskrabere og den historiske gamle bydel; glæd dig til et mix mellem traditionelle polske retter og et internationalt køkken samt de mange grønne zoner, der møder bylandskaberne.
Et besøg i Łazienki Park er et must, når du besøger Warszawa! Her blander den klassiske arkitektur sig med fantastiske naturlige haver og dyr i én og samme attraktion. Det er noget, du bare ikke må misse! Warszawa er kendt for sine ultramoderne museer: Fryderyk Chopin Museum, Warszawa Oprørsmuseet, Museet for Moderne Kunst og Museet for Polske Jøders Historie. En mere traditionel, men ikke mindre fængslende udstilling kan opleves på museet dedikeret til Maria Skłodowska-Curie – den polske nobelprisvindende kemiker, der ligeledes blev den første kvinde, der fik mulighed for at studere på Sorbonne.
Spis frokost i Hala Koszyki – en af de største markedshaller i Polen, og snup en kaffepause eller aftendrink på Skyfall - den højeste udsigtsterrasse i Polen, der åbnede i 2022.
Eller hvorfor ikke tage en tur i Praga-bydelen, der gennem århundreder har været meget forskelligartet med hensyn til kultur, etnicitet og religion. Besøg det farverige Neon Museum, Museum of Life under Communism eller Praga Koneser Center, hvor det polske Vodka Museum ligger.
Skal du til Warszawa i december? Gå ikke glip af julemarkedet i Den Gamle By. Desuden får gaderne og pladserne en særlig charme takket være byens årlige julelys-festival i Warszawa!
Kraków: En by med skjulte perler
Den historiske hovedstad, Krakow, var engang hjemsted for polske konger. Nu er det et af Centraleuropas mest populære steder for rejsende og et vigtigt center for kunst, handel og kultur. Krakow er Polens næststørste by, der byder på et mix af en international atmosfære og en hyggelig stemning i en charmerende og meget velafbalanceret destination.
Takket være den lange historie og rige kulturarv er der utallige skjulte perler overalt i byen. Monumenter, ekstraordinære attraktioner, en blanding af arkitektoniske stilarter, grønne områder og et enestående køkken - Krakow har det hele! Den gamle bydel har været opført på UNESCO's Verdensarvsliste siden 1978.
Alle byvandringer begynder eller slutter på Main Market Square - det største middelaldertorv i Europa. Det er her, du finder byens mest berømte vartegn, herunder Mariakirken og Klædehallen (Sukiennice), en markedshal fra det 16. århundrede, der fortsætter traditionen for handel den dag i dag. Et par skridt væk fra den gamle bydel begynder Kazimierz. I dag er det en bydel, men det var tidligere en separat by, beboet for det meste af jøder mellem det 14. og 19. århundrede. Både for de lokale og turisterne er Kazimierz hovedsageligt synonymt med klubber, pubber og restauranter samt et fantastisk natteliv. Et af de mest velbesøgte museer – Oskar Schindlers Fabrik – ligger her.
Kraków er et godt udgangspunkt for ture til andre gemte skatte i Malopolskie-regionen – Wieliczka saltmine, Ojców, Zakopane og Tatrabjergene.
Łódź: En industriby med sjæl
Polens tredjestørste by blev industribebyggelse i det 19. århundrede og har været centrum for landets tekstilindustri lige siden. Byen er nu kendt for sin unikke postindustrielle karakter. Bybilledet er stadig præget af denne periode, men murstensfabrikkerne er nu blevet omdannet til trendy kulturcentre, indkøbscentre, museer og lejligheder.
Łódź er hjemsted for et film- og teaterakademi, hvor berømte studerende som Roman Polański, Andrzej Wajda og Krzysztof Kieślowski er blevet en del af filmhistorien. Ligesom i Hollywood har Piotrkowska Street sin egen Walk of Fame, der ærer fremtrædende polske skuespillere og filmskabere. Museerne for cinematografi og animation giver et indblik i den lokale filmtradition.
Łódź er en helt unik by. Selvom du ikke finder en typisk gammel bydel, er byens postindustrielle bygninger blevet omdannet til populære hot spots, såsom Manufaktura, EC1 eller Księży Młyn. Manufaktura er et af de eksemplariske vartegn i Lodz. Det er en tekstilfabrik fra det 19. århundrede omdannet til et indkøbs- og fritidscenter med biografer, teater, museer og restauranter. Det er det største butikskompleks i Polen - og et af de største i Europa.
Piotrkowska er Polens længste promenade - gaden er fyldt med butikker, klubber, pubber og statuer af berømte polske kunstnere.
Lodz og street art går hånd i hånd. Byen byder på mere end 150 vægmalerier, skulpturer og kunstinstallationer fremstillet af metalstænger, bildele, spejlstykker og endda mos. De er alt sammen spredt rundt i byen! Prøv, om du kan finde dem alle sammen!
Poznań: Genoplev historien
Poznań ligger i det vestlige Polen og er hovedstaden i Wielkopolska-regionen. Det er en af de ældste polske byer med en rig historie og er berømt for landets største industrimesse, lækre croissanter og kendte vartegn som Renæssancens Rådhus. Den gamle bydel er spækket med farverige lejlighedsbygninger samt den ældste katedral i Polen. Men der er meget mere i denne historiske by, end hvad man umiddelbart kan se.
Selvom Poznans oprindelse er rodfæstet i historien, har byen fremdyrket en afslappet atmosfære mikset med moderne arkitektur, gadekunst og et udsøgt køkken. Takket være dette er Poznań blevet en fabelagtig kombination af gammelt og nyt, hvilket gør sightseeing i byen særligt interessant, da der er masser af historier, der skal fortælles. Det er et paradis for dig, der elsker historie og natur, og dig, der går efter en storbyferie spækket med fantastiske ting at se og gøre.
Når du er i Poznań, bør du tage til den gamle bydel for at besøge det berømte rådhus med to mekaniske geder, der støder hovederne sammen hver dag ved middagstid! Sørg også for at prøve den traditionelle St. Martins croissant og de berømte "pyry z gzikiem" - kogte kartofler med skræl, der er blendet med hytteost, løg og purløg. Eller hvorfor ikke besøge Enigma Cipher Center – en unik udstilling, der engagerer de besøgende og præsenterer historien om brud på Enigma-koden og måderne at kryptere meddelelser på, En metode, der er blevet udviklet gennem århundreder.
Er du i Poznań i december må du ikke gå glip af den internationale isskulpturfestival, der finder sted på Poznańs gamle markedsplads, i nærheden af julemarkedet.
Wrocław: Som taget ud af et eventyr
Wrocław
er hovedstaden i regionen Nedre Schlesien og er en af de smukkeste byer i Polen. Med spor fra det tjekkiske, tyske og polske herredømme er det nuværende Wrocław i sandhed en europæisk smeltedigel. Nogle beskriver det som "Polens Venedig", da mere end 100 vejbroer og gangbroer binder flodbredderne sammen. Med små øer, en fascinerende markedsplads, maleriske grønne områder og et pulserende natteliv har Wrocław alt det nødvendige for en virkelig magisk ferie. Byen charmerer de besøgende med sin usædvanlige arkitektur, talrige broer, kulturarv og naturskønne boulevarder samt mange monumenter og velbevarede historiske bygninger.
Wrocław huser et af de største og smukkeste julemarkeder i Polen. Markedet forvandler sig til et eventyrligt sted og skaber en festlig stemning i hjertet af byen og gør et charmerende stykke arbejde med at fylde byens gaveæsker og julesokker over pejsen. Børnene vil elske markedets eventyrskov og gigantiske dværge.
Besøg Centennial Hall – et banebrydende projekt i verdensarkitekturens historie, også opført på UNESCO's Verdensarvsliste. Siden 2009 har stedet haft en ekstraordinær nabo: Europas største springvand med synkroniserede projektioner af vand, lyd og lys. Et andet enestående sted er Racławice Panorama, et monumentalt cykloramisk maleri, der skildrer slaget i 1794 mellem polakker og russere. Udsmykningerne og lyseffekterne i det ovale rum, hvor maleriet på 114 x 15 meter er udstillet, skaber en fantastisk 3D-effekt.
Wrocław kan virke som en eventyrby med sin afslappede stemning og næsten 400 dværge gemt rundt omkring i byen. Lykkes det dig at finde hver og en? Det maleriske rådhus og den magiske bydel Ostrów Tumski med sine mange broer gør opholdet i Wrocław ekstra magisk! Og glem ikke at besøge det nyåbnede vandcenter Hydropolis.
EVENTYR
Elsker du eventyr, og leder du nu efter det næste adrenalinkick? Så skal du ikke lede meget længere! Polen kan tilbyde en bred vifte af aktiviteter, hvor alle kan være med. Hvad siger du til hiking i Tatrabjergene eller en kajaktur ned ad floden Biebrza?
Hvis du er vild med hiking, har Tatrabjergene nogle af de bedste vandreruter i Polen, herunder Polens højeste punkt, Rysy. Hvis du vil sejle i kajak, kan du bevæge dig mod floden Biebrza i det nordøstlige Polen, hvor der venter en unik oplevelse. Som cykelentusiast kan du prøve kræfter med det 2000 km lange spor, Green Velo, som løber gennem charmerende landsbyer og historiske byer.
Hvis du higer efter noget lidt mere ekstremt, har Polen din ryg. Det er muligt at prøve kræfter med bungeejump, zip-lining og bjergbestigning i oplevelsesparker over hele landet. Og glem endelig ikke vintersportsaktiviteterne - Tatrabjergene kan også benyttes til skiløb, snowboarding og meget andet.
Lad os opsummere; Polen er et førsteklasses sted for dig, som elsker eventyr med betagende landskaber og spændende aktivitetetstilbud, hvor alle kan være med. Denne oplevelse vil du ikke være foruden!
SPA OG AVSLAPNING
Få den ultimative spa- og wellnessoplevelse i Polen
Få den ultimative spa- og wellnessoplevelse i Polen, hvor naturlige kilder og mineralholdigt vand skaber det perfekte udgangspunkt for afslapning og foryngelse. Stik af til Krynica-Zdró, den charmerende spa-by, som har været kendt for sit helbredende vand siden det 19. århundrede. Her kan du se frem til forkælelse i form af mudderbade, massage og hydroterapi, der bidrager til den ultimative foryngelse.
Med en beliggenhed i de billedskønne Pieninybjerge er Szczawnica en anden populær feriedestination, som har naturligt mineralvand. Det skulle efter sigende have helbredende egenskaber. Prøv mineralbade, massage og akupunktur for at pleje din krop, sind og sjæl.
Hvis du leder efter en luksuriøs spaoplevelse, så besøg meget gerne den pragtfulde kystby, Sopot. Træk vejret dybt, indånd havluften og forkæl dig selv med førsteklasses spabade, hot stone-massage, thaimassage med urter og meget mere. Nyd strandenes maleriske skønhed, mens dine sanser får nyt liv.
Oplev wellness og kultur i den historiske by Wrocław, der er hjemsted for adskillige spabade, den gamle bydel samt den gotiske Johannes Døbers Katedral. Her kan du kombinere det bedste af begge verdener og fordybe dig i polsk kultur og wellness. Der venter dig kort og godt en unik getaway-oplevelse.
NATUR
Slip din eventyrlyst fri - nu skal du opleve Polens naturlige skatte
Oplev Polens betagende naturlige vidundere, fra de majestætiske Tatrabjerge til det fredfyldte indsølandskab i Masurien og urskoven i nationalparken Białowieża. Polen er hjemsted for sjældne og truede dyrearter som Tatra gemsen og den europæiske bison, og landets alsidige økosystemer bliver beskyttet ved hjælp fra adskillige nationalparker og naturreservater.
Oplev naturens skønhed gennem økoturisme og uddannelsesmuligheder, og vær vidne til Polens klippefaste engagement i at bevare landets naturarv.
KULTUR
Oplev Polens rige kultur: Et tapet bestående af traditioner, madlavning, musik og kunst
Oplev Polens rige kulturarv gennem landets dragende kunst, musik og arkitektur. Oplev storheden ved gotiske katedraler og udsmykket barokarkitektur. Prøv det mættende og smagfulde køkken - fra de berømte pirogger til traditionelle gryderetter.
Oplev den musikalske historie bestående af verdenskendte komponister og lokale folkelige traditioner. Deltag i de årlige festivaler, fra det berømte juleoptog til sommerens solhvervsfest med lygteoptog. Rejs til Polen, så du kan fordybe dig i landets pulserende kulturudbud.