Warsaw 3.9 ºC
Kontakt os

Hotel PURO**** i Warszawa

PURO Hotels' første ejendom i Warszawa ligger i hjertet af hovedstaden, hvor en livlig ungdomskultur kontant genopfinder sig selv som en dynamisk drivkraft for regional kunst, design og musik. Med sin beliggenhed ved siden af et markant Los Angeles-vægmaleri og det store Kultur- og Videnskabspalads i socialistisk realistisk stil afspejler hotellets form og funktion en by, der ligger ved den kreative skillevej mellem øst og vest. Hotellets glasfacade oplyser en innovativ indretningsæstetik, hvor minimalistisk modernisme kombineret med specialfremstillet interiør sikrer gæsterne et behagelig ophold. PURO Hotel Warszawas kunstsamling består af unikke værker skabt af betydningsfulde kunstnere fra hovedstaden, der viser byens fortid, nutid og fremtid. En eksklusiv uafhængig italiensk restaurant, der har succes på Warszawas madscene, står for gæsternes kulinariske oplevelse. Hotellets spa, tagterrasse og samarbejdsprogram om byens kultur giver rig mulighed for spændende aktiviteter. Alt i alt er PURO Hotel Warszawa et elegant udgangspunkt for gæster, der har lyst til at udforske den energiske undergrundsscene i Østeuropas kulturhovedstad.

 https://purohotel.pl

wars.hotel.png

Holiday Inn® Gdansk**** – City center

Hotellet ligger på Granary Island – et unikt bykoncept, der er samlet ved Motlawa-flodens munding på den berømte Wyspa Spichrzow. Vågn op til den storslåede udsigt over det historiske Gdansk, og udforsk, hvad de bedste baltiske rejsemål i Europa kan byde på. Du vil blive charmeret af udsigten fra dit værelse, hvor du vågner op til synet af den smukke Motlawa-flod, lystbådehavnen, den berømte middelalderlige havnekran, den drejelige fodgængerbro og pariserhjulet samt restauranterne og pubberne, der kun ligger få skridt væk. Gennem århundreder har Gdansk været en by for konger, købmænd og turister, og det var her den polske bevægelse Solidaritet, der førte til kommunismens fald, blev grundlagt. I dag har Gdansk noget for både turister, sportsentusiaster og forretningsrejsende.

Hotellet har 240 værelser med aircondition, 5 konferencelokaler, Sky Bar, døgnåbent fitnesscenter, gratis wi-fi og parkeringskælder. Restauranten kan byde på et bredt udvalg af internationale retter og lokale specialiteter. Den åbne lobby er perfekt til at nyde et frisklavet måltid mad, drikke eftermiddagskaffe eller få en drink. Om sommeren er der mulighed for at spise middag ved flodbredden eller i gårdhaven. Nyd en drink i vores højtbeliggende Sky Bar med en storslået udsigt over byen.

https://www.ihg.com

Gda2.png

Mercure*** Lublin centrum

Lublin fortryller folk med sin over 700 år lange historie, der fortælles gennem museerne, de små gader og stræder, de mange historiske monumenter og hemmelighederne gemt i murene på den gamle bydels beboelsesejendomme.

Byen er omdrejningspunkt for et rigt kulturliv med forskellige arrangementer, der afholdes hvert år og tiltrækker et bredt publikum. Kulturnatten, "Theatre Confrontations", den internationale Dance Theatre Festival, troldmændenes karneval Magicians Carnival, den jagiellonske festival Jagiellonian Fair og "East of Culture – Different Sounds Art'n'Music Festival" er blot nogle af de festlige events, Lublin er kendt for, og høster stadig større anerkendelse. Alle, der besøger vores by, vil blive betaget af stemningen i Lublin og byens kulturelle, historiske og kulinariske mangfoldighed.

Kom og udforsk det smukke Lublin! Se særtilbuddene på Hotel Mercure Lublin Centrum – hvor kvalitetsservice kombineres med lokal gæstfrihed i hjertet af det østlige Polens største by. Hotellet har 110 værelser, herunder 2 værelser til bevægelseshæmmede, 7 suiter og en bred vifte af ekstra tjenester. Hvorfor vente? Bestil nu!

https://www.accorhotels.com

lubllin.png

The Bridge***** Wroclaw – MGallery

Det femstjernede hotel The Bridge Wrocław er inspireret af det historiske Wrocław og ligger i den ældste del af byen. Ostrów Tumski, der tidligere lå på en ø, er nu en integreret del af byen. Området betragtes som en oase af stilhed og er det perfekte sted, når man skal lade batterierne op efter en intens dag. Overfloden af materialer såsom sten, jern og beton i bygningens moderne struktur passer godt sammen med den omgivende gotiske og barokke arkitektur. Ostrów Tumskis symbolik, der afspejles i hotellet, understreger mystikken i The Bridge-hotellets udstråling. Det minimalistiske interiør ledsages af designerindretning, mens skyhøje vinduer fylder bygningen med naturligt lys og skaber en unik atmosfære. Det skønne hotel med 184 værelser (herunder 17 suiter) giver desuden adgang til floden og en spektakulær have. Gæsterne inspireres af en uforlignelig stil og historie, der afspejles i de moderne omgivelser.

En stemningsfuld Craft-restaurant i industriel stil med et imponerende åbent køkken byder på signaturretter tilberedt af lokale produkter og årstidens råvarer i højeste kvalitet. Craft Bar har originale cocktails, lokal spiritus og et vinkort med omhyggeligt udvalgt vine. Skøn cider, likør og craft beer sikrer, at der også er noget for kenderen.

https://www.accorhotels

wroc.png

Abonner på vores nyhedsbrev