Warsaw 2.8 ºC
Kontakt os

aktywnie

Pomorskie er en region, der byder på masser af attraktioner og smukke scenerier, som kan stille selv de mest krævende og aktive turister tilfreds. Det alsidige landskab og den lokale kulturarv dækker uden problemer behovet hos dem, der går efter mountain biking, hiking, kitesurfing og windsurfing.

Et paradis for vandrere: Turister, som holder af fantastiske udendørs aktiviteter kan her finde uendelige sandstrande, kystnære øer med vildtreservater og skovdækkede morænebakker – alt i nærheden af bygrænsen og med nem adgang til offentlig transport.
Gdansk har et antal markerede vandrestier. Byens smukke strande er traditionelt et populært sted at gå tur. Ruten fra Brzezno til Jelitkowo er en af de mest populære vandreruter i Polen. Hele året rundt kan både turister og indbyggere i Gdansk nyde en slentretur langs stranden og indånde den klare luft, der er rig på jod. Den storslåede udsigt over Gdansk-havbugten er en mindeværdig oplevelse. Den 130 m lange mole i Brzezno er en attraktion i sig selv. Jelitkowo - målet for gåturen - er et badested, der kan dateres tilbage til midten af det 19. århundrede. Der plejede at ligge et kursted og en mole, hvor lystbåde kunne lægge til. Begge dele blev ødelagt under en voldsom storm i 1914.

aktywnie1

Udforskning af morænebakker og den gamle del af Oliwa
Vandrestierne fører gennem de skove, der dækker morænebakkerne, og som udgør en del af De Tre Byers landskabspark på 20.000 hektar. Det varierede postglaciale landskab får dig til at tro, at du befinder dig i bjergene. Området byder på unikke landskaber og vild natur: Her kan du finde mange sjældne plantearter og dyr som vildsvin, rådyr og kronhjorte samt ræve og harer. Den usædvanlige nærhed mellem vild natur og det store byområde giver et usædvanligt tæt forhold mellem de to miljøer; Folk er tæt på naturen, og de vilde dyr nyder godt af fordelene ved bymiljøet - det er derfor ikke usædvanligt at se vildsvinefamilier på byens plæner.

rower

Cykling
Pomorskie har løbende udviklet sin infrastruktur for cykling. I de kommende år åbnes endnu to vigtige ruter – Pomorskie-cykelruter inklusive R-10 og Vistula-cykelrute R-9. Den samlede længde af ruterne dækker 670 km. Arbejder på det største cykelprojekt i regionen er lige begyndt, og investeringen skal efter planen være afsluttet i slutningen af 2020.
Gdansk har ry for at være en af de mest cyklistvenlige byer i Polen. Fornylig er der blevet bygget et tæt netværk af cykelstier på tilsammen 75 km, som både egner sig til fritidsbrug og kørsel til og fra arbejde. De mest moderne stier har behagelige overflader og adskillige faciliteter for salg og behagelige cykelture. Du kan komme til de fleste turiststeder på cykel. Gdansk-Sopot-ruten langs stranden er blevet så populær, at det har været nødvendigt at udvide og opgradere den. Når du planlægger et besøg i Gdansk, bør du overveje at tage din cykel med dig. Der er også mulighed for at leje en cykel her.

Dykning
Østersøen er et svært og krævende havområde for dykkere. Kæmpestore bølger, stærk strøm og hurtigt skiftende forhold under vandoverfladen kræver erfaring og et højt niveau af sikkerhedsforanstaltninger. Der ligger adskillige skibsvrag spredt ud over havbunden som en påmindelse om Anden Verdenskrig. De er også ofte målet for undervandsudflugter. Gdansk-bugten huser over 200 vrag i sine dybder - og det er kun ved indsejlingen til havnene i Gdansk og Gdynia. Du kan dykke ned til dem, der ikke benyttes af den polske flåde. Tæt på Hel-halvøen hviler vraget af krigsskibet ORP "Grozny". Det over 30 m lange vrag ligger på styrbordssiden på 18 m dybde. Med det gode udsyn og de moderate havstrømme er det et perfekt mål for førstegangsdykkere. Ekspeditioner organiseres af professionelle fra adskillige vragdykningscentre i Gdynia, Władysławowo, Leba og Kołobrzeg.

windsurfing

Windsurfing: Denne bugt i Østersøen besøges hver sommer af tusindvis af sejlsportsfolk og windsurfere. Sandstrande langs hele kystlinen i bugten byder på favorable betingelser for sejlsport og bådsejlads. Der er havne placeret på et forholdsvist lille område: Gdansk, Gdynia, Sopot og mange flere velkendte steder for kurophold samt fiskerlejerne: Hel, Jastarnia, Puck og Reva. I de fleste af dem er det muligt at søsætte både fra anhængere på kajen.

windsurfing1

Sejlads med en kite
Kitesurfing giver ubegrænsede muligheder for sjov på vandet og i luften. Dette påfund, der ikke kun er moderne blandt unge mennesker, er en kombination af et minisurfbræt og en kite (drage) og garanterer mange øjeblikke af ren fryd. Når man står og ser på folk, der glider 10 m over vandet hængende fra liner fastgjort til kites, er det svært ikke at være lidt jaloux. De har jo vinger. Og suser af sted. En af de bedste steder til kitesurfing er Rewa-bugten nær Gdynia. Det er et beskyttet sted, hvor kitens vinger kan folde sig ud i sikkerhed.

kite1

Det er en fantastisk måde at tabe sig på. Du skal bruge 2-4 dage afhængigt af vinden for at lære at kitesurfe. Hel-halvøen tilbyder mange steder, hvor professionelle står klar til at oplære dig i sporten og praktisere den. 500 m fra stranden når vandet kun op til brystet. Så her kan du følge dig meget sikker og hurtig lære at windsurfe og kitesurfe.

kite2

Abonner på vores nyhedsbrev