Warsaw 3.9 ºC
Kontakt os
Lubelskie voivodsskab – Bug flodens rute

Den tredjestørste region i Polen ligger langs landets østlige grænse. Dets naboer er Hviderusland og Ukraine, på den anden side af Bug, en vild og bugtet flod. Det er det område, hvor polsk, russisk, katolsk, ortodoks og jødisk indflydelse er blandet sammen. Det er et område, som har oplevet mange forandringer. Et fuldblods grænseland.

Regionen Lubelskie er fødestedet for mange jødiske videnskabsmænd, og herfra stammer familierne til nogle af de største jødiske forfattere: Izrael Joszua og Isaac Bashevis Singer. Holocaust fandt også sted her, og i dag er de tidligere tyske koncentrationslejre i Majdanek og Sobibor blevet til museer, som en påmindelse om den forfærdelige tid. 

Regionshovedstaden Lublin er den største by i det østlige Polen. Den er et pulserende, akademisk center (12 universiteter), og her blev en historisk traktat underskrevet. På slottet findes en af de største europæiske skatte, Sankt Trinitary-Kapellet med en gotisk hvælving, prydet med unikke byzantinske Rus-Kalkmalerier.

En anden af Lubelskies skatte er renæssancebyen Zamosc – som blev anlagt med Padova i Italien som model. Zamosc er opført på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Underjordiske tunneler er hugget ud i kalken under de historiske ortodokse og katolske kirker i byen Chelm. De er unikke, også på europæisk plan.

Et andet sted fyldt med charme er den populære by Kazimierz Dolny ved Wisla og slottet i Kozlowka, en af de smukkeste, adelige residenser i Polen. Du må heller ikke gå glip af araberhestestutteriet i Janow Podlaski, hvor Shirley Watts, hustru til trommeslageren i The Rolling Stones, er en af de faste kunder.

De vigtigste naturområder er: Nationalparken Poleski, et stort område med heder, der minder meget om tundraen og nationalparken Roztoczanski med kalkholdige bakker, dybe dale og vandfald. Her regerer de polske ponyer, efterkommere af tarpaner, i et landskab fyldt med tempererede planter fra Sydøsteuropa.

www.turystyka.lubelskie.pl

Abonner på vores nyhedsbrev