Warsaw 3.9 ºC
Kontakt os
Pieninski Nationalpark

Parken omfatter den centrale del af Pieniny-Bjergene med den 982 meter høje bjergtop Trzy Korony, som det højeste punkt, og den betagende floddal Dunajec.

Det mest karakteristiske træk ved området er det særdeles varierede landskab. På de traditionelle tømmerflåde- og kajakture ned ad Dunajec-Floden får de besøgende mulighed for at beundre de maleriske klipper og tinder, stejle klippevægge og adskillige hundrede meter høje kløfter, der strækker sig ned til floden.

Den frodige flora er rig på en række endemiske og genindførte plantearter som Pieniny mælkebøtte og Pieniny erysimum. Blandede bøge- og ædelgranskove dominerer i området. Golde skråninger og afsatser er dækket med små fyrreskove.

Et usædvanligt rigt og spændende dyre- og insektliv – især sommerfugle - er et særkende i skovens lysninger, enge og på de stenede skråninger. Blandt de mange sommerfuglearter er apollosommerfuglen og den sjældne svalehalesommerfugl. Padder og krybdyr, som er under total beskyttelse, omfatter salamander, den plettede salamander, den almindelige europæiske hugorm og andre. De mest almindelige pattedyr er gnavere og 17 flagermusarter. I fuglebestanden skal man særligt lægge mærke til murløberen.

www.pieninypn.pl

 

 

Abonner på vores nyhedsbrev