Deres unikke skønhed er en fryd for både øjnene og sjælen. De blev opført af arkitekturelle håndværkere, som forvandlede knejsende lærketræer til imponerende kirker.
Disse tserkva'er er et levn fra svundne tider, hvor de polske grænser bredte sig langt østpå og placerede landet i det europæiske grænseområde, når det gælder kultur og religion. De ældste går tilbage til det 15. århundrede. Skaberne af kirkerne i Karpaterne tog udgangspunkt i den monumentale arkitektur. De havde byzantinske rødder og var derfor mere tiltrukket af barokke former frem for gotiske. Der er stadig omkring 100 tserkva'er i træ i området med karakteristiske høje tage prydet af løgformede kupler. Verdensarvslisten omfatter tserkva'er i træ i både den polske og ukrainske del af Karpaterne som en samlet enhed på tværs af grænsen. Det inkluderer 16 tserkva'er, henholdsvis 8 i Polen og 8 i Ukraine.
De polske tserkva'er er: Tserkva'en for apostlen Jakob, apostlen i Powroźnik, tre tserkva'er for ærkeenglen Michael i Brunary Wyżne, Turzańsk og Smolnik, tserkva'en for Jomfru Marias beskyttelse i Owczary, tserkva'en for den velsignede Jomfru Marias fødsel i Chotyniec og to tserkva'er for Sankt Paraskeva i Kwiatoń og Radruż.
Tserkva'er i træ passer perfekt ind i det omgivende landskab i de skovbeklædte bjerge. De er normalt opført i bjergene og er omgivet af cirkler af gamle træer og bjælkehegn med maleriske låger. Der blev brugt grantræ til at bygge huset på landet, hvorimod lærketræ var forbeholdt kirker. De håndværksmæssige spidsfindigheder kom til udtryk i bjælkesamlingerne og i den sirlige modellering af tagtoppe og klokketårne. Indvendigt finder man ofte flerfarvede freskomalerier, men det var ikonerne, som var særligt vigtige. De er billeder malet på træ, som illustrerer Kristus, Jomfru Maria, helgener og scener fra biblen. Ikoner placeres altid i den samme, traditionelle rækkefølge som foreskrevet af kirken.
Læs mere om dette UNESCO-sted på: whc.unesco.org
