Det centrale Tekstilmuseum i Lodz blev etableret i 1960 og er et af de mest omfattende af sin slags. Fremstillingen af tekstilvarer i Lodz var udelukkende baseret på hjemmeproduktion, indtil Det polske Kongerige i 1820erne begyndte at opmuntre til byggeriet af fabrikker, især til produktion af uld- og bomuldsklæde.
Fra 1850 blev der bygget bomuldspinderier, mange af dem med kapital fra Frankrig eller Tyskland. Adskillige af de mest betydningsfulde fabriksbygninger eksisterer stadig, sammen med ejernes palæer og nogle kvarterer med arbejderhuse fra 1900-tallet.
Det centrale Tekstilmuseum har afdelinger, der beskæftiger sig med historie, teknologi og produktion, samt en samling af klæde, mode og hverdagstøj.
Både museets og undervisningsafdeling forsker i alle aspekter af tekstilproduktionen fra brug af fibre, gennem forskellige tekstilteknikker og teknologier til den endelige produktion og forskellige former for efterbehandling.
Alle effekter i museets samling er blevet analyseret og kategoriseret, har været gennem konservering og er blevet placeret i den særlige afdeling, hvor de hører til.
Museet har et samlet areal på 10.500 kvadratmeter, hvor af 5.000 kvadratmeter udelukkende bliver brugt til udstillinger.
Siden 1972 har museet medvirket til at arrangere Den internationale Gobelin-Triennale i Lodz, og siden 1981 har det stået for arrangementet alene. Indtil 1978 bestod triennalen af to afdelinger: En udstilling og konkurrence med fokus på industrielle tekstiler og en udstilling og konkurrence med fokus gobeliner, der var lavet med den traditionelle teknik, hvor væveriet hænger på væggen.
Siden 1981 er det kun gobeliner, der er blevet udstillet. I dag er Lodz Triennalen verdens ældste og største udstilling, der viser moderne gobelinkunst. På den 12. triennale udstillede 137 kunstnere fra 52 lande. Udstillingen fyldte et gulvareal på 2.500 kvadratmeter og blev besøgt af mere end 30.000 gæster.
