Gennem flere århundreder skabte de polske jøder en rig kultur. Antallet af bevarede monumenter viser, hvor enestående den var, men nogle gange kræver det en detektivagtig tålmodighed at finde dem.
Før Anden Verdenskrig levede der mere end 3,5 millioner jøder i Polen. De spor, de har efterladet, giver os mulighed for at forestille os, hvordan deres verden var, en verden som ikke længere findes. Synagoger, mikvé, og bedehuse blev i heldigste fald omdannet til biblioteker, biografer eller pakhuse, men de fleste forsvandt. Synagogen i Tarnow eksisterer ikke længere, og det eneste spor af den er dens bimah af mursten bag smedejernslågen med Davidsstjernen.
Kun få bygninger overlevede. Alene i Warszawa var der mere end 300 synagoger, men i dag kan man kun besøge Nozykow-Synagogen. Tykocin er et enestående eksempel på en mindre by med en shtetl, mens Kazimierz i Krakow er en unik bydel med sine syv bevarede helligdomme, hvor tusindvis af mennesker hvert år samles til Den jødiske Kulturfestival.
De mest almindelige spor af den jødiske tilstedeværelse er de jødiske kirkegårde, kirkut. De fleste af den er lette at finde, men kun nogle få er kendt uden for Polens grænser. I Lodz findes Europas største jødiske kirkegård, hvor Israel Poznanskis monumentale gravsted er bevaret. På en høj i Bobova ligger kirkegården med den smukkeste beliggenhed, og tusindvis af hasidiske jøder besøger hvert år Tzaddik Elimelechs grav i Lezajek.
Efter nogle år, hvor det religiøse liv var i tilbagegang, ser vi i dag en genfødsel. Jødernes vigtigste helligdag er Yom Kippur. De største menneskemængder samles til Purim, der også kaldes ”Det jødiske karneval” på grund af den sorgløse stemning. Så er det tid af smage de traditionelle småkager, der kaldes ”Hamans øre”.
Adskillige restauranter rundt om i Polen serverer retter fra det jødiske køkken. De mest kendte er ”Aleph & Klezmer Hois” i Ul. Szeroka i Krakow, ”Menorah” på Grzybowski-Pladsen i Warszawa og ”Tejsza” i Tykocin.
I disse restauranter er det værd at smage pipek (gåsehals med fyld af kyllingelever), cholent (langtidskogt kødstuvning) eller matzo.
