Warsaw 5 ºC
Kontakt os
Krzyztopor-Borgen

Krzyztopor-Borgen blev bygget i Ujazd af Wawrzyniec Senes i årene 1631-1644. Den var den største borg i Europa, indtil Versaillesslottet blev opført. Krzysztof Ossolinski, fyrsten af Sandomierz og grundlæggeren af "Palazzo i Fortezza" - Paladset i Fæstningen - ønskede at imponere sine samtidige. På en femkantet fæstningsbastion opførte han det monumentale bygningsværk, der er opbygget efter en kalender. Borgen havde så mange vinduer, som der er dage i et år, så mange værelser, som der er uger, så mange sale, som der er måneder, og lige så mange tårne, som der er årstider. Hestene i stalden drak af et marmortrug og betragtede sig selv i krystalspejle. I et af værelserne var loftet et akvarium med eksotiske fisk. Ossolinski brugte et beløb på tre millioner polske zloty på at bygge borgen, som havde et rumfang på 70.000 kubikmeter og dækkede et areal på 1,3 hektar. Nu ligger Krzyztopor-Borgen i ruiner, der fortryller med deres skønhed og størrelse. Borgen er begyndt at live op igen på grund af de mange turneringer og ridderkampe, som afholdes dér.

 www.krzyztopor.org.pl

Abonner på vores nyhedsbrev