Warsaw 3.9 ºC
Kontakt os
Checiny

Byen Checiny ligger i nærheden af Kielce, tæt ved vejen mellem Warszawa og Krakow. Byen udviklede sig på grund af forekomster af metaller som bly, sølv og kobber. Den maleriske panoramaudsigt domineres af en gotisk borg, der vogter over byen og er bygget omkring 1300 på et bjerget Zamkowa. På borgen kan du møde dronning Bonas spøgelse eller overvære en af de mange ridderturneringer, som bliver afholdt der.

Den historiske by rummer også mange andre arkitektoniske monumenter. Det er blandt andet værd at besøge benediktinerordenens nonnekloster fra den tidlige barok, franciskanerordenens kirke og kloster, som blev grundlagt af kong Casimir den Store i 1368, en sognekirke, opført i første halvdel af det 14. århundrede, samt en tidligere kro i renæssancestil kaldet Niemczowka.

Det er værd at bemærke, at Checiny en gang var hjemsted for jøder, hvilket afspejles i en senrenæssance synagoge, opført i første halvdel af det 17. århundrede, og en jødisk kirkegård.

www.checiny.pl

 

 

 

Abonner på vores nyhedsbrev