Warsaw 5 ºC
Kontakt os

Lodz_1170.jpg

Manufaktura i Lodz er Polens største shopping- og underholdningscenter.

Det ligger i centrum af Lodz, afgrænset af gaderne Zachodnia, Ogrodowa, Drewnowska og Karskiego.

Centrets samlede areal er 27 hektar, heraf 9 hektar renoverede, historiske bygninger, 9,5 hektar nyopførte bygninger og et 3 hektar stort torv. Centeret har en skøjtebane om vinteren og en stor strand om sommeren. Der er også et 300 meter langt springvand - det længste i Europa, hvor vandet danser til musikrytmer. Det kostede cirka 200 millioner euro at opføre shoppingscentret, som faktisk er en hel ny bydel.

Lodz_Manufaktura_market-540.jpg

Centret er bygget med udgangspunkt i de konstruktioner, der blev opført af Izrael Poznanski, en tekstilmagnat fra Lodz. Fabrikskomplekset bestod af væve- og spindemøller og lagerbygninger, som fra 1871 blev bygget over en periode på 30 år på et areal, der svarer til 27 fodboldbaner. I skyggen af tekstilindustrien, der dominerede i fabriksbyen, blev der også udviklet andre former for erhverv:

maskinværksteder, jernværker, et støberi, en lokomotivremise, gasværker, en brandstation, pakhuse, jernbanespor, fabrikkens optællingshus, boliger til arbejdere og fabriksejerens palæ. For ikke så længe siden var det en industriby, i dag er det et underholdnings- og indkøbscenter.

Revitaliseringen varede i alt fem år og omfattede mere end 10 fabrikshaller og -bygninger. Arkitekterne har forsøgt at bevare stedets gamle atmosfære under genopbygningen. Samtidig blev det mest moderne teknologi installeret bag de gamle, røde mure. Det gamle femetagers bomuldsspinderi på Ogrodowa-Gaden er den mest fotograferede lokalitet. Det blev bygget i 1877-1878, som en af de første bygninger i komplekset. Siden 2008 har det været hjemsted for et luksuriøst, firestjernet hotel og konferencecenter. De vigtigste shoppingcentre er udført i glas og stål, som kontrast til de gamle bygninger.

Udover at tilbyde verdensberømte brands og kendte polske mærkevarer, kan Manufaktura også byde på en bred vifte af attraktive aktiviteter. Det er muligt at dyrke sport i underholdnings- og fritidscentrene. Du finder også en skaterpark, en "rullearena", bowlingbaner, fitnesscenter og en klatrevæg med 28 startsteder. Efter alle de fysiske anstrengelser er der et stort biografcenter til din rådighed.

Lodz5_540_360.jpg

www.turystyczna.lodz.pl

flere billeder tilgængelige på facebook och pinterest

Abonner på vores nyhedsbrev