Warsaw 3.9 ºC
Kontakt os
Warszawas Filharmoniske Orkester

Warszawas Filharmoniske Orkester gav sin første koncert 5. november 1901 i den nybyggede Filharmoniske Hal. Åbningskoncerten blev dirigeret af Emil Mlynarski, som var med til at grundlægge Filharmonien. Solist var den verdensberømte pianist, komponist og senere statsmand, Ignacy Jan Paderewski.
Orkesteret opnåede relativt hurtigt et højt professionelt niveau og var i stand til at tiltrække blændende solister og dirigenter fra hele verden. Før Første Verdenskrig og i Mellemkrigstiden var Warszawa Filharmonien det vigtigste, musikalske center i Polen og en fremtrædende musikinstitution i Europa. Stort set alle datidens fremragende solister og dirigenter optrådte med Filharmoniorkesteret i Warszawa, blandt andre Edward Grieg, Arthur Honegger, Otto Klemperer, Sergey Prokofiev, Sergey Rakhmaninov, Maurice Ravel, Artur Rodzinski, Richard Strauss, Igor Stravinsky, Claudio Arrau, Vladimir Horowitz, Wilhelm Kempff, Arthur Rubinstein, Bronisław Huberman og Pablo Sarasate.

De tre første Internationale Chopin Klaverkonkurrencer (1927, 1932, 1937), som orkesteret deltog i, blev holdt i Warszawas Filharmoniske Hal. Det samme gjorde den første Internationale Wieniawski Violinkonkurrence (1935) og den første Festival for Polsk Kunst (1937). Det var begivenheder, der markerede Warszawa aktive deltagelse i Europas musikalske liv.

Warszawas Filharmoniske Symfoniorkester og koret nyder international anerkendelse. Orkesteret har gennemført over 100 turnéer over hele verden. Det har spillet i alle større koncertsale, og det har høstet anerkendelse blandt både publikum og anmeldere for sit karismatiske, musikalske udtryk.

Orkesteret har optrådt på internationale festivaler i Wien, Berlin, Prag, Bergen, Lausanne, Montreux, Moskva, Bruxelles, Firenze, Bordeaux og Athen.  Det deltager regelmæssigt i Den Internationale Chopin Klaverkonkurrence og Warszawas efterårsfestival. Desuden medvirker orkesteret i optagelser for polsk radio og TV, polske og internationale pladeselskaber. Warszawas Filhaarmoniske Symfoniorkesters kunstneriske præstationer er ofte blevet belønnet med prestigefyldte musikpriser. Orkesteret vandt for eksempel hædersprisen ”Fryderyk 2002” for sin indspilning af værker af Lutoslawski, Meyer og Penderecki.

www.filharmonia.pl

Abonner på vores nyhedsbrev