Warsaw 3.9 ºC
Kontakt os
Nationalmuseet – Fra Antikken til de moderne tider

Warszawas Nationalmuseum


Nationalmuseet i Warszawa rummer mesterværker af polske og internationale kunstnere, som kan ses hver dag undtagen mandag. Museets stolthed er Polen største samling af antik kunst: En græsk vase med et billede af digteren Saphona og nubiske vægmalerier fra domkirken i Faras, Sudan.

Museets afdeling for middelalderlig kunst er yderst interessant og rummer træskulpturen af Madonna fra Wroclaw og det trefløjede værk med Sankt Barbara, der er en kraftpræstation inden for gotisk træskærearbejde.

Warszawas Nationalmuseum

Landets største samling af malerier tiltrækker ikke kun kunsthistoriestuderende. Samlingen omfatter værker af italienske, franske, hollandske og tyske kunstnere fra det 14. til det 18. århundrede: Botticelli, Tintoretto, Watteau, Cranach, og Rembrandts elever.

Museet rummer Canalettos landskabsmalerier fra Warszawa fra det 18. århundrede, monumentale værker af Jan Matejko, malerier af de polske ”Munchenianere” (Julian Falat, Jozef Chelmonski), impressionister (Wladyslaw Podkowinski, Leon Wyczolkowski), samt symbolister (Jozef Mehoffer, Jacek Malczewski), som er blandt de bedst kendte kunstnere. I galleriet for polsk kunst fra det 20. århundrede kan man se værker af formalisterne, mellemkrigstidens avantgarde, kapisterne og Lviv-surrealisterne.

Warszawas Nationalmuseum



Nationalmuseet i Warszawa har også en rig samling af dekorativ kunst med broderede seler til adelsmænd, skrøbeligt glaskunst fra det 18. århundrede, glasgenstande, fajance, porcelæn, ure og møbler.

Polens største samling af mønter findes i den numismatiske afdeling - med antikke græske og romerske mønter og en samling af mønter fra Piast-Dynastiets tid.

Warszawas Nationalmuseum

Xawery Dunikowski Skulpturmuseum ligger i Krolikarnia og er en filial af Nationalmuseet. Museet blev oprettet specielt til den samling, som blev doneret til den polske nation af billedhuggeren Xawery Duniskowski. Det huser hans skulpturer, malerier, tegninger og souvenirs.

Radziwill-Familiens palads i Nieborow og Arkadia-Parken er også en afdeling af Nationalmuseet. Det udstiller en samling af polske og europæiske malerier, der blev indsamlet af Michal Radziwill, samt nogle af den antikke verdens vidundere, der engang tilhørte hans kone Helena. Hun skabte også den romantiske-klassicistiske park kaldet Arkadia, som er enestående på europæisk plan.

www.mnw.art.pl/

 

 

Abonner på vores nyhedsbrev