Warsaw 5 ºC
Kontakt os

3 duże

Et stort antal skisportssteder fra vest til øst i Polen har særligt afmærkede langrend-pister. Ruter til off-piste gennemskærer bjergskråningerne og vildnisset i skovene.

Sudeterbjergene

Disse bjerge er måske de vigtigste for langrend-amatører med 80 km velholdte pister. De lettere af dem fører til Orle og Chatka Górzystów, mens de mere krævende er at finde på Śnieżka-massivet i Kletno-området – smukke, men vanskelige. Det er værd at tage skovruterne til Bielskie, Bystrzyckie eller Kamienne-bjergene og tage ruten rundt om Rymarz og Kalenica i Wielkiej Sowy-massivet. Polens største, åbne langdistanceløb for langrend – Bieg Piastów – arrangeres i marts i Jakuszyce nær Szklarska Poręba. Over 6.000 skiløbere deltager med distancer fra 10 til 50 km.

3 duże2

Tatra-bjergene og Podhale-regionen

Der er flere interessante langrends-pister i Podhale, en vidtstrakt dal ved foden af Tatra-bjergene. Pisterne er afmærket som vandrestier i de lavere bjergområder og på de flade bjergtoppe i Bukowina Tatrzańska, Białka og det nærtliggende Gorce. Der er også afmærkede pister til professionelt alpint skiløb i Tatra-bjergene. Pisterne over de øvre dele af skoven er vanskelige og ikke så velholdte. De krydses bedst med en erfaren guide, professionelt udstyr og god kondition.

Beskidy-bjergene

I de schlesiske bjerge og Żywiec-Beskiderne passerer mange pister gennem velkendte skisportssteder: Szczyrk, Wisła, Ustroń og Korbielów. I Sądecki-Beskiderne går langrends-pisterne gennem Piwniczna, Krynica og Szczawnica. Hver februar afholdes Jaworz-skiløbet nær Bielsko-Biała, og i Rajcza og Zwardoń afholdes det såkaldte Bondeskiløb, der strækker sig over områder i både Polen og Slovakiet.

3 duże 3

Bieszczady-bjergene
(Østlige Beskider)

Pisterne i Bieszczady strækker sig over mere end 130 km. De er beregnet til både langrend og ski touring. De smukkeste finder man i Bieszczady-nationalparken, hvor sne og vind har skabt maleriske landskaber i nuancer af sort og hvidt med stænk af grønt fra træerne.

Ekstremt alpint skiløb på ekstreme bakker.

Læs mere

Abonner på vores nyhedsbrev