Warsaw 3.9 ºC
Kontakt os

Kano og kajak

cover_czarna_hancza (1).jpg

Polen er en drøm for kajakroere. Floderne og de vidunderlige søer venter blot på dristige eventyrere.
Og for de mere nysgerrige er der altid vandlabyrinterne i Narwia og Biebrza, mens Radunia-Søerne ligger spredt ud, klar til at blive udforsket i ro og mag.

Der er omkring 150 kajakruter og 10.000 padlevenlige søer i Polen – ingen andre steder i Europa finder du et så tæt net af vandveje. Blandt de mest populære og bedst udstyrede, når det gælder leje af udstyr, butikker og campingpladser, er dem ved floderne Czarna Hancza, Rospuda, Krutynia, Drawa, Brda, Wda og Drweca.

De polske vandveje er gode til både lange ture og til endagsekspeditioner. En dag er alt, det tager, at sejle halvdelen af Radunskie-Cirklen eller Kowaliowy-Ruten i Przemecki Naturpark. Gæsterne på floden Krutynia kan have glæde af sejlende guider, der tager dem ned af de smukkeste dele af floden i et godt tempo, men uden anstrengelse. Dunajec har sine traditionelle flådeførere - kaldet Flisak, der kan tage dig med på en betagende raftingudflugt.

Hvis du ikke kan få nok af at være på vandet, kan du tage med på en raftingture på Oder, fra Nowa Sol og hele vejen til Stettin. Eller padle fra Bory Tucholskie til Hamburg. Turen er på omkring 900 km og går gennem Brda, Bydgoski-Kanalen, Notec, Warta, Oder og Elben.

116800584_3266242976819073_6490592526606671044_o (1).jpg    116771289_3266243763485661_2339536936524516031_o.jpg

En kajakudflugt er en god mulighed for at se historiske, hydrotekniske anlæg. En tur gennem slusen ved Augustowski-Kanalen, som er en del af Czarna Hancza-Ruten, er en uforglemmelig oplevelse. Turen kan også føre dig gennem den uspolerede, vilde natur. Ornitologer er særligt begejstrede for labyrinten af vandveje på Narwia og i Jegrznia og Biebrza og Plociznas zigzaggende åløb, der flyder med en fart som en bjergbæk.

Kajakroere på udkig efter særlige, udfordrende oplevelser skal tage turen ned ad en af de tre rigtige bjergfloder, der egner sig bedst til kajaksejlads. Bialka, der løber gennem Tatry og Podhale, er skræmmende, kold, brusende, skummende og overstrøet med granitklipper. Vilde Vande Ugen på floderne Dunajec og Poprad i Beskid Sadecki i juni er en bjergkajakoplevelse, du ikke må gå glip af.

Check det ud: www.canoe-poland.com

Abonner på vores nyhedsbrev