Warsaw 5 ºC
Kontakt os

Fotolia_118240975_Subscription_XXL.jpg

Mountainbiking i Polen er en af de bedste måder at udforske denne del af Europa. Polen har i alt cirka 624 mountainbikeruter, hvor du kan gå på opdagelse i regionen. I Polens bjerge kan du vælge mellem de ekstreme ruter, der kræver udholdenhed og god teknik, og de mere afslappede udflugtsruter gennem skove med naturskønne udsigter. Nogle steder er der særlige ruter til konkurrencenedkørsel. En af de vanskeligste ruter i Sudeterne går mellem Miedzygorze og Snieznik (1425 m). Den kræver et højt konditions- og erfaringsniveau. Andre populær cykelruter: Kowary-omfartsruten (nær Kowary) – 33 lang, den regionale eurocykelsti, Liczyrzepa, og andre cykelruter gennem Polen, Tjekkiet og Tyskland. Hver rute byder på højdeforskelle på 500-1100 m. Forskellige dele af Beskid-bjergene – Zywiecki, Sadecki, Wyspowy, Niski – byder på cykelruter hen over stejle bjerge og mindre krævende ruter i dale og langs floder. Nogle er anlagt langs de smukt placerede vandrestier omkring byerne Szczyrk og Wisla. I Zawoja, der er et populært ferieområde, er ruterne vanskelige og krævende, og man skal være yderst kompetent. Men det er jo netop oftest udfordringen, der er motivationen for at vælge de vanskeligere ruter.

Abonner på vores nyhedsbrev