Polen er gået ind i den anden fase af begrænsninger forbundet med COVID-19-pandemien. Per 4. maj har hotelbranchen fået lov til at genoptage sin drift, desuden er kulturinstitutioner som museer, gallerier og turistinformationscentre åbnet for offentligheden igen. For at sikre turister og andre besøgendes sikkerhed vil yderligere procedurer og aktiviteter blive implementeret.
De førnævnte sikkerhedsprocedurer er baseret på anbefalinger fra Det Sanitære Inspektorat, Ministeriet for Udvikling, og Kulturministeriet og den nationale kulturarv. Detaljerede retningslinjer er blevet udviklet til hotelfaciliteter, kulturattraktioner og turistinformationscentre, der giver detaljerede anbefalinger vedrørende drift under pandemien. Målet er at kunne tilbyde besøgende forhold, der reducerer risikoen for at blive smittet til et absolut minimum under deres besøg.
Hvad er der blevet gjort for at sikre turisters sikkerhed?
De erhvervsdrivende er meget opmærksomme på de særlige krav, der forventes af turister i disse dages hidtil usete situation, og de er klar til at implementere yderligere procedurer for at sikre turisternes sikkerhed. Hver facilitet, som yder tjenester til turister tilskyndes til at indføre de følgende procedurer:
-Begrænsning af antallet af individer, der opholder sig i en bygning, både besøgende og medarbejdere. Derudover, anbefales det at have afmærkede zoner for at sikre sikker kontakt mellem turister og medarbejdere, og en passende afstand på mindst 2 meter vil også være påkrævet. Dette gælder for alle faciliteter, uanset om sikker afstand er i forbindelse med en rundvisning på et museum eller afstand mellem gæster i en hotelreception.
-Implementering af temperaturtjek før man går ind i en bygning. Individer, der udviser mulig symptomer på sygdommen, vil ikke få lov til at komme ind i en facilitet.
-Medarbejdere skal have personligt beskyttelsesudstyr på, så som masker og handsker. Dette vil hjælpe med at sikre sikkerheden i forbindelse med kontakt med gæster og andre medarbejdere.
-Regelmæssig desinfektion af offentlige områder. Regelmæssig desinfektion vil blive foretaget i områder som skranker, håndtag, betalingsterminaler, hotelnøgler, elevatorer, toiletter, osv. Derudover vil generel adgang til desinfektionsmidler blive stillet til rådighed i alle lokaler, der er åbne for turister.
-Medarbejderprocedurer skal inkludere særlige arbejdstider, en begrænset antal medarbejdere, personligt beskyttelsesudstyr, brugen af gennemsigtigt glas ved turist-servicepunkter og overvågning af medarbejderes sundhedstilstand. Disse er nogle af de løsninger, der er blevet foreslået af Det Sanitære Inspektorat og Ministeriet.
-Begrænsning af muligheder for kontakt mellem besøgende og medarbejdere og minimering eller eliminering af personlig kontakt, hvor det er muligt. Internet og telefon anbefales til kommunikation med gæster, hvor det er muligt (fx til at foretage bestillinger og online betalinger).